
Henrik Bærbak Christensen
Henrik Bærbak Christensen er lektor ved Institut for Datalogi på Aarhus Universitet, hvor han i mere end 25 år har undervist i avancerede design- og programmeringsteknikker for både unge studerende og erfarne udviklere.
Henrik Bærbak Christensen er også ejer af Imhotep, et firma der tilbyder rådgivning og kurser inden for softwareudvikling.
Henrik specialiserer sig i undervisning og rådgivning inden for softwarearkitektur og software engineering: Micro-services, DevOps og container/Docker teknologi, cloud computing, virtualisering, NoSQL databaser, design patterns, frameworks, systematisk test og agil test-dreven software udvikling.
Han er også forfatter til bøgerne Flexible, Reliable Software: Using Patterns and Agile Development, og Flexible, Reliable Distributed Software: Still using patterns and Agile Development, som indeholder praktiske eksempler, forklarer design- og programmeringsprocessen i detaljer og anvender projekter som læringskontekst, herunder hvorfor en given teknik er nødvendig, og hvorfor teknikker skal kombineres for at overvinde de udfordringer, softwareudviklere står overfor.