Vibeke Thøis Madsen

Docent og PhD fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)

Docent og PhD Vibeke Thøis Madsen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) har mere end 10 års erfaring med undervisning og forskning inden for strategisk kommunikation i organisationer.

Hun har særligt fokus på interne sociale medier, intern kommunikation, forandringskommunikation og organisatorisk lytning i både private og offentlige organisationer.

Vibeke har publiceret en lang række artikler i internationale tidsskrifter og er forfatter til bogen Interne sociale medier. Når medarbejderne får en stemme i organisationen (2024). Hun kombinerer sin akademiske ekspertise med 10 års praktisk erfaring fra kommunikationsbranchen.