Praktisk konflikthåndtering for ledere

Ledelse
Dato
5. november 2025 – 6. november 2025
Varighed
2 dage
Lokation
Aarhus
Pris
DKK DKK 10.995 + moms

Om kurset

Konflikter er et grundvilkår for os mennesker, og vi møder dem alle – også på arbejdspladsen. Her opstår de ofte som interessekonflikter, sociale spændinger og faglige uenigheder, der giver gnidninger blandt medarbejdere.

Men alt for ofte står lederen alene med ansvaret for at mægle og skabe dialog. Dette kursus i praktisk konflikthåndtering klæder dig som leder på til at forstå, analysere og håndtere konflikter konstruktivt. For når konflikter håndteres rigtigt, kan de blive en vej til udvikling og forandring. 

På dette to-dagskursus lærer du at anvende mægling som et aktivt redskab og få styrket dine kommunikationsfærdigheder, så du kan skabe tillid og samarbejde blandt medarbejderne. Men du får også et trygt rum, hvor du kan reflektere over dig selv, dine egne præferencer og din rolle i konflikter. 

Gennem øvelser og rollespil får du afprøvet teorierne i praksis med tæt sparring fra underviserne. 

Kurset ledes af Christian Gade, der er lektor ved Afdeling for Antropologi på Aarhus Universitet og centerleder ved Aarhus Centre for Conflict Management (Aarcon). Christian er en af landets førende forskere inden for konfliktmægling med en god portion praktisk erfaring fra politiet. 

Han suppleres som underviser af Bjarne Friis Pedersen, der er professionel konfliktmægler med stor erfaring i at løse konflikter fra nogle af Danmarks største organisationer.

Hvem er kurset for?

Kurset er målrettet ledere i både offentlige og private organisationer, som ønsker:

  • Et professionelt refleksionsrum om ledelsesrollen i konflikter.
  • En grundlæggende introduktion til konfliktmægling.
  • Praktiske værktøjer til at håndtere konflikter i hverdagen.

Hvad lærer du?

På dette praksisorienterede kursus får du via teori, øvelser og rollespil:

  • En grundlæggende forståelse for konfliktreaktionsmønstre, konfliktanalyse og konfliktudvikling.
  • Værktøjer til at analysere og adressere konflikter i praksis.
  • Styrkede evner i aktiv lytning, som er ét at mæglerens primære redskaber. 
  • Træning i mæglerrollen gennem cases og rollespil.
  • Indsigt i, hvordan du som leder kan bruge konflikter til at skabe positiv udvikling, når du formår at håndtere konflikten rigtigt.

kursusindhold

Kurset kombiner teori og praksis, hvor nyeste forskning inden for feltet suppleres med praktiske træningsøvelser og rollespil.

Konfliktmægling er inddelt i tre hovedfaser – og det samme gælder kurset:

  1. Forstå konflikten
    Reaktionsmønstre og konfliktens anatomi.
  2. Forstå din rolle i konflikten
    Analyse, kommunikation og din rolle som mægler.
  3. Håndter konflikten i praksis
    Konkrete værktøjer, aktiv lytning og metoder til at løse konflikten.

Øvelserne tager udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer og cases fra virkelige situationer. Mæglingstræningen foregår via rollespil i trygge rammer med professionel sparring og feedback.

praktisk information

Der kræves ingen forberedelse til kurset. Kurset er målrettet ledere i det offentlige og private.

Program

Program kommer snart.