Handelsbetingelser

Her finder du vores handelsbetingelser, som beskriver vilkår og rettigheder, når du handler hos os

Handelsbetingelser

Du kan tilmelde dig vores kurser, events og konferencer ved enten at udfylde formularen til det pågældende arrangement på vores hjemmeside eller ved at skrive til os. Har du spørgsmål til et kursus, kan du altid kontakte den kursusansvarlige. Du finder kontaktoplysningerne på det enkelte kursus.

Din tilmelding er som udgangspunkt personlig og bindende. Du kan se hvordan vi håndterer din persondata her.

Tilmeldingsfrist

Hos AU Cetera er der en tilmeldingsfrist på 14 dage før startdato. Enkelte kurser, events og konferencer kan have en anden tilmeldingsfrist, hvorved dette vil fremgå på tilmeldingssiden.

Når du er tilmeldt et kursus eller arrangement, gælder din deltagelse det specifikke kursus, arrangement eller kursusforløb, som du er tilmeldt. Er et kursus eller et uddannelsesforløb påbegyndt, kan du ikke ændre eller udskyde din deltagelse til et andet kursus, senere hold, arrangement eller forløb.

Venteliste

Ved nogle udsolgte kurser, events og konferencer opretter vi en venteliste, til dem som er interesseret, men ikke nåede at få en plads. Efterfølgende vil man blive tilbudt en eventuel ledig plads eller en plads på næste kursus, event eller konference, såfremt en sådan afholdes.

Grundet manglende afholdelsesdato ved tilmeldingen til ventelisten, er denne derfor ikke en bindende tilmelding. Tilmeldingen er først bindende, når man accepterer sin venteliste-plads på kurset, eventet eller konferencen. Accepterer du ikke din plads, eller kan vi ikke tilbyde dig en plads, sletter vi dine oplysninger.

Afmeldingsbetingelser for kurser og konferencer

Bliver du forhindret i at deltage på et kursus, event eller en konference, har du følgende afmeldingsbetingelser, medmindre andet er angivet på det specifikke kursus, event eller konference.

Afmeldingsfrister for kursusforløb, events og konferencer med overnatning:

  • Indtil 45 dage inden start refunderes 100% af prisen
  • Senere end de 45 dage refunderes 50% af prisen
  • 14 dage inden start refunderes intet af prisen

Afmeldingsfrister for dagskurser, events og -konferencer:

  • 14 dage inden start er tilmeldingen bindende og refunderes ikke

Afmelding skal ske skriftligt til kontakt@cetera.dk. Bliver du forhindret i at deltage, er du meget velkommen til at kontakte os med forespørgsel om at give din plads til en kollega, hvorefter vi vil bekræfte, hvorvidt dette er muligt eller ej.

Aflysning eller flytning af arrangementer

AU Cetera forbeholder sig retten til at aflyse eller flytte kurser, events og konferencer. Dette vil typisk være i tilfælde af for få deltagere eller grundet sygdom. Hvis et arrangement aflyses eller flyttes, vil du modtage skriftlig besked herom på den oplyste mail. Hvis et kursus, event eller konference flyttes, vil der blive sendt en ny dato, hvortil du har 14 dage til at be- eller afkræfte din fortsatte tilmelding. Hvis du er forhindret i at deltage på den nye dato, vil du få pengene tilbage.

Hvis du har tilmeldt dig et kursus, men ikke deltager pga. enten aflysning, overdragelse til kollega eller sygdom, sletter vi data fra din tilmelding i henhold til vores Privatlivspolitik.

Deling af oplysninger på deltagerlister

Dit navn, titel og firma vil optræde på deltagerlisten til det tilmeldte arrangement. Deltagerlisten er tilgængelig for arrangøren og de øvrige deltagere på selve arrangementet i form af en tilsendt deltagerliste. Ved nogle arrangementer udleveres desuden navneskilt, hvor dit navn, titel og firma fremgår. Hvis du afmelder dig arrangementet, vil dine oplysninger ikke længere fremgå af deltagerlisten, såfremt du har afmeldt dig rettidigt.

Foto- og videooptagelser

Ved deltagelse i AU Cetera-arrangementer og -kurser gøres du opmærksom på, at der kan blive taget billeder og video til brug for intern og ekstern kommunikation, herunder på vores hjemmeside, sociale medier og markedsføringsmateriale.

Ved tilmelding og accept af handelsbetingelserne bekræfter du, at du er informeret herom.

Hvis du ikke ønsker at fremgå på billeder eller video, skal du på dagen informere underviseren eller den ansvarlige fotograf, som vil tage hensyn hertil.

Priser

Medmindre andet er angivet på det specifikke kursus, event eller konference, er der i alle priser indregnet forplejning og materialer. På visse kurser vil transportudgifter også være medregnet, hvorved dette vil fremgå på kursussiden. På kurser, events og konferencer med overnatning vil internat også være medregnet prisen. Ønskes der tilkøb af en ekstra overnatning, hjælper vi gerne med at reservere en ekstra dag til dig, hvis dette er muligt. Giv os besked herom ved at kontakte os på kontakt@cetera.dk.

Alle priser på hjemmesiden er anført ekskl. moms. Prisen på fakturaen vil derfor være den samlede pris inkl. 25% moms.

Betaling og fakturering

Når du tilmelder dig et kursus, event eller en konference hos AU Cetera, registreres du i vores system, og faktura udsendes normalt inden for få hverdage efter tilmelding. I enkelte tilfælde kan vi afvente faktureringen, indtil vi har endeligt bekræftet afholdelsen af kurset eller arrangementet.

Faktura sendes til den person eller organisation, som er angivet ved tilmelding.
Hvis din arbejdsgiver eller anden organisation skal betale for din deltagelse, er det dit ansvar at oplyse korrekte fakturaoplysninger, herunder CVR-nummer, EAN-nummer og reference.

Du hæfter selv for betalingen, indtil betalingen er modtaget af AU Cetera – også hvis fakturaen sendes til din arbejdsgiver eller anden organisation.

Betalingsfristen er 14 dage fra fakturadato, medmindre andet er angivet. Ved tilmelding tæt på kursus- eller arrangementsstart kan betalingsfristen være kortere. AU Cetera forbeholder sig retten til at kræve betaling modtaget inden kursus- eller arrangementsstart og kan i særlige tilfælde afvise deltagelse ved manglende betaling.

Fakturaer udsendes via vores betalingsløsning FarPay til enten e-mail eller EAN. Betaling kan ske med betalingskort,  MobilePay, FIK-indbetaling eller bankoverførsel.

Ved forsinket betaling forbeholder AU Cetera sig retten til at fremsende betalingspåmindelser og rykkere samt opkræve rykkergebyrer og renter i henhold til gældende lovgivning. Ved fortsat manglende betaling kan sagen overdrages til inkasso.

Ønsker du at ændre fakturaoplysninger efter tilmelding, kan dette ske ved skriftlig henvendelse til AU Cetera på faktura@cetera.dk.

Klager og indvendinger

Hvis du gerne vil klage eller har indvendinger omhandlende vores kurser, arrangementer eller services, kan du gøre dette på mail, ved at skrive til kontakt@cetera.dk. Vi bestræber os på at svare på din henvendelse hurtigst muligt og senest inden for 5 arbejdsdage.

Handelsbetingelser opdateret den 2. juni 2026