Jacob Jelsing

Forsker, iværksætter og miljøaktivist

Jacob Jelsing er dansk forsker, iværksætter og miljøaktivist. Han har en ph.d. i neurovidenskab samt en grad i marinbiologi fra Københavns Universitet. Han var med til at grundlægge Gubra, en biotekvirksomhed med fokus på udvikling af behandlinger mod fedme og andre sygdomme, og som blev børsnoteret i marts 2023. I 2024 stiftede han Change Ventures og Earthbreak – organisationer dedikeret til bæredygtighed og naturgenopretning.

Jacob Jelsing bruger i dag sin formue på at omlægge landbrugsjord til vild natur og kæmper for en grundlæggende forandring af det danske landbrug. På Væredygtighedskonferencen 2025 vil han i oplægget “en dråbe i havet” tale om sin egen rejse fra forsker til iværksætter og videre til aktivist – og om nødvendigheden af øget ansvar, konkret handling og mindre fokus på vækst, hvis vi skal kunne navigere menneskeligt og etisk i klimakrisens tidsalder.