Marcus Feldthus

Strategikonsulent og forfatter

I en tid, hvor “mere” og “større” ofte opfattes som løsningen på alting, udfordrer Marcus Feldthus vores forestillinger om grænser. Med oplægget “Størrelsesblind” inviterer han os til at se anderledes på økonomisk vækst – og på de planetære grænser, vi som samfund, virksomheder og mennesker må forholde os til, hvis vi vil skabe ægte bæredygtig forandring.

Med afsæt i post-vækstens filosofi stiller han skarpt på, hvad koster det os – både økonomisk, menneskeligt – hvis vi ikke respekterer de planetære grænser og sætter de rigtige grænser for os selv.

Marcus Feldthus er medstifter af læringsplatformen Post Growth Guide og forfatter til den kommende bog Smådriftsfordele (Hans Reitzels Forlag, 2025). Han har siden 2019 arbejdet som strategikonsulent med fokus på at forene forretning og grøn omstilling – og har holdt oplæg og rådgivet virksomheder i hele landet.

Fra 2019 til 2024 var han desuden vært på podcasten Mig og min moster, hvor han sammen med sin moster undersøgte klimakrisen på tværs af generationer – og bragte samtalen om bæredygtighed helt ned i øjenhøjde.

Glæd dig til et oplæg, der udfordrer vækstlogikken, skaber nye perspektiver – og stiller skarpt på, hvor grænsen bør gå.