Din software koster strøm, og klimaet betaler prisen

grøn software

”Hvis jeg kan få dig til at skrive det samme Word-dokument, men med halvt så meget strøm – ville det så ikke være en god idé?” spørger Henrik Bærbak Christensen, lektor ved Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet og specialist i softwarearkitektur.

Han står bag et nyt kursus, der lærer softwareudviklere at skrive programmer, som bruger langt mindre energi – uden at gå på kompromis med funktionalitet.

”I dag står software for omkring 5% af verdens samlede energiforbrug,” fortæller han. ”Hvis vi bare kunne spare én procent på al den software, ville det være en kæmpe klimagevinst.” Men det er der stort set ingen, der arbejder målrettet med. Endnu.

Den skjulte klimasynder

Vi har lært at sortere affald og skære ned på flyrejser, men de fleste af os har nok aldrig tænkt over, at vores digitale adfærd også har en energipris. Hver gang vi streamer en serie, sender en besked eller bruger et login-system, aktiveres der software, som trækker strøm – ofte helt uden at vi opdager det.

”Software består af beregninger, og de koster strøm, ” siger Henrik Bærbak Christensen. “Jo flere funktioner, animationer og baggrundsprocesser, jo mere energi bruger softwaren.”

Han kalder det featureisme – en tendens til konstant at proppe mere og mere ind i programmerne. ”Vi får en masse funktioner, vi ikke bruger. Men de ligger der og trækker energi alligevel.”

Ingen grøn mærkning – ingen valg

I mange andre brancher er vi vant til at kunne vælge. Vi kan vælge elbilen frem for diesel og plantebaseret mælk frem for komælk. Men når det kommer til software, bliver vi tvunget til at tage hele pakken. Der findes ingen energimærkninger, ingen “light”-versioner med lavt strømforbrug – kun standardversioner, der bliver stadig tungere.

”Vi har ingen valgmuligheder,” siger Henrik Bærbak Christensen. ”Du kan ikke vælge et strømbesparende alternativ til den software, du bruger. Det svarer til at købe en bil, der altid kører med aircondition tændt – også selvom du ikke bruger det.”

Han efterlyser en form for grøn mærkning af software: ”Så kunne man vælge det software, der er mindre ressourcekrævende. Ligesom man i dag kan vælge økologisk kød – hvis man altså bliver informeret om forskellen.”

Softwareudvikling med samvittighed

Men hvis vi skal ændre noget, må det ske bag skærmen – hos dem, der bygger systemerne. Derfor har Henrik Bærbak Christensen udviklet et kursus i energi-effektiv softwarearkitektur, der lærer softwareudviklere at tænke i energibesparelse, allerede når de designer nye løsninger.

Kurset “energi-effektiv softwarearkitektur” henvender sig til udviklere og projektledere med teknisk baggrund. Deltagerne lærer at måle og analysere software-energiforbrug, vælge databaser og programmeringssprog med lavere energiforbrug og forstå de grundlæggende fysiske mekanismer bag strømforbrug i software.

”Det handler om at tænke anderledes i arkitekturen. Og om at lære at måle, hvad ens valg betyder,” siger Henrik Bærbak Christensen. På kurset lærer deltagerne blandt andet at simulere belastninger og måle strømforbrug i testmiljøer, så man reelt kan dokumentere forskellen mellem to softwareløsninger.

Et centralt element i undervisningen er “Green Architecture Framework” – en samling af 33 konkrete taktikker til at skrive energieffektiv kode. Mange bliver overraskede. Henrik Bærbak Christensen har set eksempler, hvor energiforbruget er reduceret med op til 160 procent – alene ved at vælge et andet programmeringssprog.

En investering, der betaler sig

For virksomheder er kurset ikke kun interessant af hensyn til CSR eller grøn profil. Det er også økonomisk fornuftigt. Lavere strømforbrug betyder lavere driftomkostninger, færre servertimer og reducerede hostingpriser.

”Store virksomheder som Uber jagter forbedringer på ned til en halv procent – fordi det løber op i millioner af dollars,” siger Henrik Bærbak Christensen. ”Hvis én udvikler i en mellemstor dansk virksomhed tager bevidste valg om database, programmeringssprog og dataformater, kan det faktisk spare virksomheden mange penge – uden at systemet bliver dårligere.”

Han understreger, at det ikke kræver ny hardware eller store investeringer. Tværtimod handler det om at tage nogle valg, der betyder noget for energien, og når først du har gjort det, så betaler det sig igen og igen. 

Hver linje kode tæller

I sidste ende handler det om at give softwareudviklere en ny bevidsthed: At det, de bygger, har konsekvenser – men også potentiale.

”Jeg håber, mine kursister går hjem og siger: Det, jeg laver, gør en forskel. Jeg skriver software, der ikke ødelægger mine børns fremtid,” siger Henrik Bærbak Christensen med et glimt i øjet.

Det handler i første omgang ikke om at omvælte hele softwarebranchen fra den ene dag til den anden, men om bevidstgørelse. Først når vi bliver opmærksomme på, at også vores digitale valg har konsekvenser, kan vi begynde at handle anderledes. 

I en branche præget af vaner, tempo og teknologisk hype er det en stille, men nødvendig revolution, når udviklere begynder at spørge: Hvor meget energi trækker min kode egentlig – og hvem betaler regningen?

Er du nysgerrig på Henrik Bærbak Christensens kursus i energi-effektiv softwarearkitektur, kan du læse mere her.