26. marts 2025

Grønland smelter for øjnene af os – og det har konsekvenser for Danmark

Grønland er et laboratorium for klimaforandringer. Temperaturstigningerne sker mindst tre gange hurtigere her end i resten af verden, hvilket gør det til et af de vigtigste steder at studere, hvordan vores planet reagerer på global opvarmning.

„Klimaforandringerne sker lige nu – og de er menneskeskabte.”

“Du kan tage to billeder – et fra år 2000 og et fra i dag – og forskellen er slående. Isen trækker sig tilbage, permafrosten smelter, og havet stiger. Klimaforandringerne sker lige nu – og de er menneskeskabte.”

Sådan siger Søren M. Kristiansen, lektor ved Institut for Geoscience på Aarhus Universitet. Han forsker i, hvordan vand, jord og mennesker interagerer med særligt fokus på grundvand, geologi og klimatilpasning. Hans arbejde handler om at forstå og håndtere klimaændringer for at sikre rent drikkevand, stabil infrastruktur og bæredygtig ressourceforvaltning.

Grønland er desværre et laboratorium for klimaforandringer. Temperaturstigningerne sker mindst tre gange hurtigere her end i resten af verden, hvilket gør det til et af de vigtigste steder at studere, hvordan vores planet reagerer på global opvarmning.

“Vi er langt forbi stadiet, hvor vi kun forudser klimaforandringer – vi ser dem ske. Havspejlet stiger, gletsjerne skrumper, og permafrosten tør. Vi kan måle det, vi kan se det, og vi ved, at det ikke skyldes naturlige variationer. Det her er menneskeskabt.”

Hvad betyder det for Danmark?

Klimaforandringerne er ikke kun et globalt problem – de vil påvirke Danmark direkte.

“Havet er allerede steget med 22-24 cm siden 1930’erne, og vi forventer mindst 65 cm mere inden år 2100. Når havet stiger, stiger grundvandet også, hvilket øger risikoen for oversvømmelser og presser både byer, skove og landbrug”, forklarer Søren M. Kristiansen.

“Vi kan ikke bare bygge en masse bassiner i byerne og tro, at problemet er løst. Men hvis vi ikke forstår, hvordan vandet bevæger sig i undergrunden skabt i istiden, risikerer vi at forurene vores drikkevand eller skabe nye problemer andre steder i landskabet.”

Løsningerne findes – men vi skal handle nu

følge Søren M. Kristiansen skal vi både reducere vores CO₂-udledning og aktivt fjerne den CO₂, vi allerede har sendt ud i atmosfæren.

“Vi har allerede pumpet så meget CO₂ ud, at vi ikke bare kan skrue ned for udledningen – vi er nødt til også at trække CO₂ ud af atmosfæren, hvis vi vil mindske de værste konsekvenser af klimaforandringerne,” forklarer han.

En del af løsningen handler om at genskabe vådområder, så vi kan binde kulstof i jorden.

“Vi ved, at tørvejordene i Danmark har frigivet enorme mængder CO₂, fordi de er blevet drænet og dyrket siden 1850’erne. Hvis vi i stedet lader dem gendanne sig som vådområder, kan vi binde kulstof og samtidig beskytte vores grundvand. Men det kræver, at vi styrer vandstanden.”

Samtidig har Danmark en unik mulighed for at lagre CO₂ i undergrunden.

“Vi har tidligere olie- og gaslagre i Nordsøen, hvor vi kan lagre CO₂ sikkert. Det er en teknologi, der bør fungere, men det kræver politisk vilje og investeringer at få det skaleret op, men andre teknologier skal også på banen nu.”

kursus i Grønland: Forstå klimaet der, hvor forandringerne sker

For at give fagfolk og beslutningstagere en dybere forståelse af klimaforandringerne har AU Cetera i samarbejde med Søren M. Kristiansen og professor Anders Vest Christiansen udviklet et kursus, hvor deltagerne ikke kun ser og forstår klimaændringerne på første hånd i Arktis – men også oplever de geologiske processer, der styrer vandets bevægelse, grundvandets dynamik og landskabsudvikling i Danmark.

“Du kan læse nok så mange rapporter, men intet slår at stå på en gletsjer og se det skabte landskab under dine fødder. Det giver en forståelse, som ikke kan opnås fra et skrivebord,” siger Søren M. Kristiansen.

Kurset henvender sig til biologer, ingeniører, miljøteknikere, geologer, kommunale og regionale medarbejdere samt folk, der arbejder med vand, jordforurening, råstofforvaltning og klimatilpasning.

“Vi har mange gode computermodeller, men vi skal forstå det grundlæggende i naturen. Computeren kan ikke forstå alt for os – vi bliver nødt til selv at vide, hvad vi kigger på.”

Fra forskning til handling

Grønland viser os, hvad der sker, når klimaet ændrer sig – men også hvordan vi kan bruge denne viden til at forstå og forberede os på de udfordringer, vi står overfor i Danmark.

“Vi kan vælge at ignorere det og lade klimaforandringerne ramme os, eller vi kan lære og tilpasse os. Jeg håber, vi vælger det sidste.”

AU Ceteras kursus i Grønland er en mulighed for at se klimaforandringerne med egne øjne og få en dybere forståelse for, hvordan klima, geologi og vand hænger sammen – og hvordan vi kan bruge den viden til at træffe bedre beslutninger.

Læs mere om kurset her.