AU Cetera Executive Sommerskole 2026

Dato
11. august 2026 – 13. august 2026
Varighed
3 dage
Lokation
AIAS i Universitetsparken, 8000 Aarhus
Pris
DKK 17.995 + moms

eN SOMMER, DU IKKE VIL GÅ GLIP AF

I uge 33 åbner vi dørene for AU Ceteras Executive Sommerskole – målrettet ledere, bestyrelsesmedlemmer og nøglemedarbejdere med strategisk ansvar.

Vi ønsker at give deltagerne tre inspirerende sommerdage i Aarhus Universitets smukke omgivelser med:

  • 1 masterclass med Philipp Schröder, Michael Svarer og Lars Fruergaard Jørgensen – faciliteret af Nynne Bjerre
  • 2 dagskurser med nogle af AU’s stærkeste undervisere
  • Netværk med andre, der sidder med strategisk ansvar og ledelse
  • Unikke sommeroplevelser på Aarhus Universitets smukke campus

Du vælger ét af tre spor og får to dagskurser spækket med viden, unikke universitetsoplevelser og en masterclass, hvor forskningsbaseret state-of-the-art viden og international topledelseserfaring bringes sammen i ét samlet og involverende format.

Kort sagt: Du får det bedste fra Aarhus Universitet og ledende erhvervsfolk på tre dage.

masterclass

(for alle på sommerskolen)

Vi kickstarter AU Ceteras Executive Sommerskole 2026 med en fælles masterclass, hvor tre markante stemmer fra forskning og internationalt erhvervsliv sætter retning på Europas og verdens økonomiske fremtid.

Professor Michael Svarer, tidligere overvismand, og professor Philipp Schröder fra Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet møder Lars Fruergaard Jørgensen, tidligere administrerende direktør i Novo Nordisk og æresalumne ved Aarhus Universitet, i en åben og dynamisk samtale om den verden, vi står midt i.

Hvad siger de økonomiske nøgletal om Danmarks robusthed? Er globaliseringsmaskinen ved at ændre karakter – eller gå i stå? Og hvad betyder det for de organisationer og samfundsstrukturer, der i sin tid blev designet til en mere stabil og forudsigelig verden?

Med et historisk og geopolitisk perspektiv rejser dagen det afgørende spørgsmål: Hvordan leder og organiserer man, når virkeligheden forandrer sig hurtigere end de systemer, vi arbejder i?

Dagen ledes af journalist Nynne Bjerre, der med sikker hånd styrer samtalen, udfordrer perspektiverne og sikrer, at dialogen bliver både skarp, levende og involverende.

3 faglige spor

(Du vælger 1 spor og får 2 dagskurser)

Alle deltagere kan vælge mellem 3 spor, der indeholder 2 dagskurser under en samlet tematik:

Forretningsstrategi (spor 1): Hvordan arbejder du med langsigtet strategi og organisering? Gør din organisation klar til fremtiden med organisationsdesign og strategisk tænkning.

Eksterne partnerskaber og netværk (spor 2): Relationer mellem mennesker og mellem virksomheder har aldrig været vigtigere. Få styr på, hvordan du som leder kan se din virksomhed som et netværk af samarbejde og vidensdeling – og som del af et netværk af leverandører, kunder og samarbejdspartnere.

Digitalisering og AI (spor 3): Hvordan implementerer du AI som en værdiskabende del af forretningen gennem strategisk planlægning? Og hvordan kan du få bestyrelsen til at bidrage i den digitale dagsorden?

(Ved tilmelding har du har mulighed for at ændre dit valg af spor, hvis du ombestemmer dig).

program

Tirsdag den 11. august: “Masterclass: Europa og verden i forandring: Hvordan navigerer organisationer i en ny økonomisk og geopolitisk virkelighed? (Fælles spor)

08.00-09.00: Ankomst, netværk og morgenkaffe

09.00-09.15: Velkomst til AU Ceteras Executive Sommerskole v/Direktør Peter Juhl, AU Cetera og journalist Nynne Bjerre

09.15-10.00: “State of the union – bad cop” v/Professor Philipp Schröder

10.00-10.45: “State of the union – good cop” v/Professor Michael Svarer

10.45-11.15: Kaffe og netværk

11.15-12.00: “Et geopolitisk blik på verden – hvordan navigerer vi som virksomheder i den nuværende verden?” v/Lars Fruergaard Jørgensen

12.00-13.00: Frokost og netværk

13.00-14.30: “Hvordan navigerer vi som virksomheder og organisationer i en ny virkelighed”? Kuraterede gruppesamtaler

14.30-15.00: Kaffe og netværk

15.00-16.00: Fælles opsamling på dagen med Philipp Schröder, Michael Svarer og Lars Fruergaard Jørgensen i panel

Onsdag den 12. august: “Real Strategy Hurts: Making Hard Choices Under Uncertainty” (Spor 1: Forretningsstrategi)

Professor Ingo Kleindienst, Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet 

08.30-09.00: Arrival and morning coffee 

09.00-12.00: Strategy—It’s all about Trade-Offs

  • Strategy Is Not Ambition — It Is Choice
  • Where to Play / Where Not to Play
  • Advantage or Self-Deception?

12.00-13.00: Lunch and networking

13.00-15.30: “Making Strategy Survive Reality”

  • Strategy Under Uncertainty and Shock
  • Internal Fit: Why We Undermine Our Own Strategy
  • Executive Courage: What Will You Stop?

15.30-16.30: Wrap-up and networking

Onsdag den 12. august: “Hvordan arbejder du bedst med strategiske partnerskaber og vigtige eksterne relationer?” (Spor 2: Eksterne partnerskaber og netværk)

Professor Chris Ellegaard, Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet 

En virksomheder har brug for andre virksomheder, for at få adgang til kritiske ressourcer som virksomheden ikke selv råder over. Ledere har derfor brug for en dyb forståelse for hvordan man udvikler, leder og vedligeholder disse relationer. På denne anden dag kigger vi nærmere på hvorfor ledere har brug for mere end bare et godt håndtryk og et basic forhandlingskursus for at mestre denne opgave.

08.00-09.00: Ankomst, netværk og morgenkaffe 

09.00-12.00: Hvad er de vigtigste karakteristika af stærke relationer til andre virksomheder og hvordan din adfærd påvirker dem.

12.00-13.00: Frokost og netværk

13.00-15.30: Processer og værktøjer til at forstå og lede relationer og partnerskaber 

15.30-16.30: Fælles afrunding og netværk

Onsdag den 12. august: “AI som motor for forretningsudvikling og organisatorisk transformation” (Spor 3: Digitalisering og AI)

Professor Annabeth Aagaard, Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet

AI og digitalisering er ikke længere teknologiske sideprojekter, men centrale drivkræfter for strategisk forretningsudvikling og organisatorisk transformation. Sporet sætter fokus på, hvordan ledelsen kan omsætte AI til konkret værdiskabelse – med blik for strategi, kompetencer, governance og implementering.

08.00-09.00: Ankomst, netværk og morgenkaffe 

09.00-12.00: AI som strategisk løftestang – fra teknologi til forretningsmodel

  • AI som del af virksomhedens kerneforretning og strategi
  • Digital modenhed og strategiske fokusområder
  • Digitale forretningsmodeller og datadrevne værdikæder

12.00-13.00: Frokost og netværk

13.00-15.30: Ledelse, transformation og organisering i den AI-drevne virksomhed

  • Ledelses- og bestyrelsesmæssige kompetencer i en AI-kontekst
  • Digital transformation og organisatorisk forankring
  • Implementering: fra pilotprojekter til skalerbar praksis

15.30-16.30: Fælles afrunding og netværk

Torsdag den 13. august: “What type of strategy do you need to adapt” (Spor 1: Forretningsstrategi)

Professor Dorthe Døjbak Håkonsson, Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet 

08.00-09.00: Ankomst, netværk og morgenkaffe 

09.00-12.00: Strategy Implementation through Organization Design 

  • How organization design enables effective knowledge and information exchange
  • Strengths and limitations of key structural forms – and how to choose the right one
  • How much complexity your organization actually needs
  • Practical tools for assessing whether your current design furthers or hinders strategy implementation

12.00-13.00: Frokost og netværk

13.00-15.30: Exploring New Organizational Forms 

  • Design principles for New Organizational Forms – and how to apply them in your own context 
  • How contemporary designs help leverage employee knowledge more effectively 
  • Using data to uncover hidden collaboration issues and guide better designs 

15.30-16.30: Fælles afrunding og netværk

Torsdag den 13. august: “Organisationer fungerer ikke altid, som vi tror de gør. Hvordan kan netværksanalyse fortælle os om virkeligheden?” (Spor 2: Eksterne partnerskaber og netværk)

Lektor Christian Waldstrøm, Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet 

Hvad sker der, hvis man tager et røntgenbillede af sin organisation, og ser, hvordan folk reelt samarbejder, deler viden og bruger hinanden som kolleger? Og hvad ville du gøre med den indsigt? Denne dag kigger vi under overfladen og drøfter betydningen af organisatorisk sammenhængskraft, brobyggere, flaskehalse – og de isolerede eksperter. 

08.00-09.00: Ankomst, netværk og morgenkaffe 

09.00-12.00: Networking – or “not working”

  • Netværk: Her der og alle vegne
  • Fra relationer til netværk – kan du se jeres netværk for bare relationer?

12.00-13.00: Frokost og netværk

13.00-15.30: Din rolle som netværksleder

  • Hvornår skaber netværk værdi – og for hvem? 
  • Leder du efter netværk – eller leder du netværk? 

15.30-16.30: Fælles afrunding og netværk

Torsdag den 13. august: “Hvordan skaber man varig konkurrencekraft i en tid, hvor kunstig intelligens bliver et standardværktøj?” (Spor 3: Digitalisering og AI)

Professor Jacob Sherson, Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet og Jesper Broberg Bang, strategisk rådgiver og partner, Gejst Studio

Hvordan skaber man varig konkurrencekraft i en tid, hvor kunstig intelligens bliver et standardværktøj? Svaret er sjældent “mere teknologi”, men en strategisk tilgang, der integrerer AI i arbejdsgange og ledelse, så I skaber en fordel, der er svær at kopiere.

Dagen sætter fokus på samspillet mellem mennesker og teknologi som drivkraft for innovation, værdiskabelse og bedre beslutninger. Samtidig arbejder deltagerne med forandringsdesignet bag implementeringen: hvordan man møder modstand, skaber psykologisk tryghed og sætter tydelige rammer, så AI kan tages i meningsfuld brug i praksis.

På dette spor arbejder deltagerne med, hvordan AI integreres strategisk i organisationens arbejdsprocesser, kultur og ledelse og hvordan man udvikler en klar vision og et roadmap, der kan eksekveres.

08.00–09.00: Ankomst, netværk og morgenkaffe

09.00–12.00: “Hybrid intelligens fra AI-værktøjer til strategisk samarbejde mellem mennesker og maskiner”

  • Oplæg: Hvad er hybrid intelligens og hvorfor er det næste skridt efter AI-agenter
  • Samspillet mellem menneskelig dømmekraft og AI i organisationer
  • Kortlægning af arbejdsgange og beslutningspunkter: hvor skaber AI mest værdi og hvor kræver det tydelige rammer?
  • Case-eksempler fra virksomheder, der arbejder strategisk med hybrid intelligens

12.00–13.00: Frokost og netværk

13.00–15.30: “Fra AI-piloter til hybrid intelligent organisation”

  • Organisatoriske forudsætninger for at lykkes med AI
  • Ledelse, kultur og psykologisk tryghed i AI-drevet innovation
  • Governance, datasikkerhed og ansvarlig AI: principper der bevarer ansvar og tempo
  • Udvikling af en vision og roadmap for hybrid intelligens i egen organisation

15.30–16.30: Fælles afrunding og netværk

målgruppe

AU Ceteras Executive sommerskole er for dig, der vil bruge tre dage på at løfte dit lederskab, dit netværk og din nysgerrighed.

Du er enten leder, bestyrelsesmedlem eller nøglemedarbejder med strategisk ansvar.

oplevelser og Netværk

Der er masser af sjove og interessante steder at opleve på et stort universitet. Dem offentliggøre vi løbende.

mød dem på sommerskolen

Executive Sommerskole 2026 - AU Cetera

I uge 33 åbner vi dørene for AU Ceteras sommerskole - målrettet ledere, bestyrelsesmedlemmer og nøglemedarbejdere med strategisk ansvar.

Begivenhedstype: Event

Event Attendance Mode: OfflineEventAttendanceMode

Begivenhedsstatus: EventScheduled

Performer: Person

Start datoen: 2026-08-11 08:30

Slutdato: 2026-08-13 16:30

Tilgængelighed: InStock

Tilgængeligheden starter: 2026-08-11T08:30:00