Handelsbetingelser
Handelsbetingelser
Du kan tilmelde dig vores kurser ved enten at udfylde formularen til det pågældende kursus på vores hjemmeside eller ved at skrive til den kursusansvarlige. Har du spørgsmål til et kursus, kan du altid kontakte den kursusansvarlige. Du finder kontaktoplysningerne på det enkelte kursus.
Din tilmelding er som udgangspunkt personlig og bindende. Du kan se hvordan vi håndterer din persondata her.
Tilmeldingsfrist
Hos AU Cetera er der en tilmeldingsfrist på 14 dage før kursusstart. Enkelte kurser kan have en anden tilmeldingsfrist, hvorved dette vil fremgå på det enkelte kursus.
Når du er tilmeldt et kursus eller arrangement, gælder din deltagelse det specifikke kursus, arrangement eller kursusforløb, som du er tilmeldt. Er et kursus eller et uddannelsesforløb påbegyndt, kan du ikke ændre eller udskyde din deltagelse til et andet kursus, senere hold eller forløb.
Afmeldingsbetingelser for kurser og konferencer
Bliver du forhindret i at deltage på et kursus eller en konference, har du følgende afmeldingsbetingelser.
Afmeldingsfrister for kursusforløb og konferencer med overnatning:
- Indtil 45 dage inden kursusstart refunderes 100% af kursusprisen
- Senere end de 45 dage refunderes 50% af kursusprisen
- 7 dage inden kursusstart refunderes intet af kursusprisen
Afmeldingsfrister for dagskurser og -konferencer:
- Indtil 14 dage før kursusstart refunderes 100% af kursusprisen
- Senere end de 14 dage refunderes 50% af kursusprisen
- 7 dage inden kursusstart refunderes intet af kursusprisen
Afmelding skal ske skriftligt til den kursusansvarlige for kurset. Bliver du forhindret i at deltage, er du meget velkommen til at sende en kollega som kan overtage din plads. Husk dog at give den kursusansvarlige besked om dette, så vi sikrer at certifikater m.m. kommer til den rigtige person.
Aflysning eller flytning af arrangementer
AU Cetera forbeholder sig retten til at aflyse eller flytte arrangementer og kurser. Dette vil typisk være i tilfælde af for få deltagere eller at underviseren rammes af sygdom. Hvis et kursus aflyses eller flyttes, vil du modtage skriftlig besked herom på den oplyste mail. Hvis et kursus flyttes, vil der blive sendt en ny dato, hvortil du har 14 dage til at be- eller afkræfte din fortsatte tilmelding til kurset. Hvis du er forhindret i at deltage på den nye dato, vil du få pengene tilbage.
Priser
Der er i alle kursuspriser indregnet forplejning og materialer. På visse kurser vil transportudgifter også være medregnet, hvorved dette vil fremgå på kursussiden. På kurser med overnatning vil internat også være medregnet prisen. Ønskes der at tilkøbes en ekstra overnatning, hjælper vi gerne med at reservere en ekstra dag til dig, hvis dette er muligt. Giv os besked herom ved at kontakte den kursusansvarlige.
Alle priser på hjemmesiden er anført ekskl. moms. Prisen på fakturaen vil derfor være den samlede pris inkl. 25% moms.
Betaling
Vi sender en faktura senest 30 dage inden kursets afholdelse. Hvis din arbejdsgiver skal betale for kurset, sender vi fakturaen direkte til dem, som du har oplyst ved tilmelding. Betalingsfristen er 14 dage netto fra fakturadato. Ved for sen betaling pålægges et rykkergebyr på 100 kr.
Klager og indvendinger
Hvis du gerne vil klage eller har indvendinger omhandlende vores kurser, arrangementer eller services, kan du gøre dette på mail, ved at skrive til kontakt@cetera.dk. Vi bestræber os på at svare på din henvendelse hurtigst muligt og senest inden for 5 arbejdsdage.