Dialogbaseret konflikthåndtering

Ledelse
Dato
20. maj 2026 – 21. maj 2026
Varighed
2 dage
Lokation
Aarhus
Pris
DKK 10.995 + moms

Om kurset

Konflikter er et grundvilkår for os mennesker, og vi møder dem alle – uanset om du er leder, HR-konsulent, sundhedsfaglig, tillidsrepræsentant, pædagogisk medarbejder eller i en kundevendt funktion.

Men alt for ofte står den enkelte medarbejder eller leder alene med ansvaret for at mægle og skabe dialog. Dette kursus i praktisk konflikthåndtering klæder dig på til at forstå, analysere og håndtere konflikter konstruktivt. For når konflikter håndteres rigtigt, kan de blive en vej til udvikling og forandring. 

På dette to-dagskursus lærer du at anvende mægling som et aktivt redskab og få styrket dine kommunikationsfærdigheder, så du kan skabe tillid og samarbejde blandt medarbejdere, kollegaer, kunder eller borgere. Men du får også et trygt rum, hvor du kan reflektere over dig selv, dine egne præferencer og din rolle i konflikter. 

Gennem øvelser og rollespil får du afprøvet teorierne i praksis med tæt sparring fra underviserne. 

Kurset ledes af Christian Gade, der er lektor ved Afdeling for Antropologi på Aarhus Universitet og centerleder ved Aarhus Centre for Conflict Management (Aarcon). Christian er en af landets førende forskere inden for konfliktmægling med en god portion praktisk erfaring fra politiet. 

Han suppleres som underviser af Bjarne Friis Pedersen, der er professionel konfliktmægler med stor erfaring i at løse konflikter fra nogle af Danmarks største organisationer.

Hvad lærer du?

På dette praksisorienterede kursus får du via teori, øvelser og rollespil:

  • En grundlæggende forståelse for konfliktreaktionsmønstre, konfliktanalyse og konfliktudvikling.
  • Værktøjer til at analysere og adressere konflikter i praksis.
  • Styrkede evner i aktiv lytning, som er ét at mæglerens primære redskaber. 
  • Træning i mæglerrollen gennem cases og rollespil.
  • Indsigt i, hvordan du kan bruge konflikter til at skabe positiv udvikling, når du formår at håndtere konflikten rigtigt.

det kan du efter kurset

Efter kurset har du fået konkrete værktøjer, så du kan:

  • Tage styringen i konflikter og håndtere dem professionelt
  • Skabe ro, retning og dialog, selv når følelserne er i spil
  • Gennemføre svære samtaler med sikkerhed og faglig tyngde
  • Bruge mægling aktivt til at skabe fremdrift mellem parter
  • Gennemskue, hvad konflikten reelt handler om og handle på det
  • Forebygge konflikter, før de vokser sig store og ressourcekrævende
  • Stå stærkere i din rolle som leder, HR eller fagperson

Du går fra at reagere på konflikter til at arbejde proaktivt, professionelt og målrettet med dem.

Hvem er kurset for?

Kurset er relevant for dig, der arbejder med mennesker, samarbejder og relationer i både det offentlige og private. Du kan for eksempel være:

  • Leder og mellemleder.
  • Projektleder, teamleder og faglig koordinator.
  • HR- og organisationskonsulent.
  • Tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller anden medarbejderrepræsentant.
  • Ansat på en skole, i sundhedssektoren, socialområdet, jobcenter eller have en borgervendt funktion.
  • Kundeservicemedarbejder eller chef for kundeserviceafdeling.
  • Frivillig leder eller bestyrelsesmedlem i en forening/NGO.

Det vigtigste er, du ønsker at få et professionelt refleksionsrum om mæglerrollen i konflikter, en grundlæggende introduktion til konfliktmægling og praktiske værktøjer til at håndtere konflikter i hverdagen.

kursusindhold

Kurset kombiner teori og praksis, hvor nyeste forskning inden for feltet Kurset kombiner teori og praksis, hvor nyeste forskning inden for feltet suppleres med praktiske træningsøvelser og rollespil.

Konfliktmægling er inddelt i tre hovedfaser – og det samme gælder kurset:

  1. Forstå konflikten
    Reaktionsmønstre og konfliktens anatomi.
  2. Forstå din rolle i konflikten
    Analyse, kommunikation og din rolle som mægler.
  3. Håndter konflikten i praksis
    Konkrete værktøjer, aktiv lytning og metoder til at løse konflikten.

Øvelserne tager udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer og cases fra virkelige situationer.

Program

Konflikter er en naturlig del af livet – noget vi alle oplever i vores familier, omgangskredse og på vores arbejdspladser mv.

På kurset arbejder vi med konflikter med udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer.

Derfor håber vi, at du er villig til at dele nogle af disse erfaringer med dine medkursister i et trygt rum. Som forberedelse til kurset må du meget gerne overveje, hvilke konflikter der har haft betydning for dit liv, og hvilken rolle du har haft i disse konflikter (fx direkte involveret part, leder der skulle håndtere dem osv.).

Programmet for de to dage fremgår nedenfor.

Dag 1

9:00: Velkommen 

9:30: Hvad har gjort dig til den, du er i dag? Indledende refleksionsøvelse

10:15: Reaktionsmønstre i konfliktsituationer

11:00: Konfliktanalyse med fokus på sag og relation

12:00: Frokost og mulighed for gåtur

13:00: Konfliktudvikling – hvad sker der, når konflikter eskalerer?

14:00: Konfliktvejledning – hvad kan være konstruktivt i forhold til sag og relation?

15:00: Kommunikationsøvelse i aktiv lytning

16:00: Tak for i dag

Dag 2

9:00: Introduktion til mægling via rollespil i plenum

10:00: Mæglingstræning i grupper

12:00: Frokost og mulighed for gåtur

13:00: Fortsat mæglingstræning i grupper

15:00: Afsluttende refleksion

16:00: Tak for denne gang

VIDEO

Underviserne Christian Gade og Bjarne Friis Pedersen gør dig klogere på hvorfor konflikter opstår på arbejdet? Og hvordan du løser dem.

Se hele videoen her
Dialogbaseret konflikthåndtering - AU Cetera

Dette kursus er for alle i det offentlige og private, der ønsker at blive bedre til at håndtere konflikter på arbejdspladsen.

Kursusudbyder: Organization

Course Mode: Online