Skab værdi med AI: Strategisk brug af Hybrid Intelligens og Generativ AI

Digitalisering
Dato
24. april 2025 – 25. april 2025
Varighed
2 dage
Lokation
Aarhus Universitets Konferencecenter
Pris
DKK 11.995

Om kurset

Organisationer står i dag over for et voksende pres for at fastholde deres konkurrenceevne ved at integrere banebrydende teknologier som generativ AI. Generativ AI repræsenterer et markant skift, der kan transformere måden, vi arbejder og skaber værdi på. Men mange virksomheder kæmper med:

  • At finde balancen mellem innovation og effektivitet.
  • Modstand mod forandring blandt medarbejdere.
  • Udfordringer med datasikkerhed og governance.

På dette to-dages kursus lærer du at udnytte hybrid intelligens – en kombination af AI og menneskelig dømmekraft – til at skabe innovation, drive organisatorisk forandring og sikre datasikkerheden i din virksomhed. Gennem praktiske øvelser, workshops og case-studier får du konkrete værktøjer til at udvikle AI-strategier og opbygge en fremtidssikret organisation.

Hvem er kurset for?

Kurset er til dig, der vil tage styringen af generativ AI og skabe en fremtidssikret organisation.

Mellemledere og seniorledere:
Ledere, der vil styrke virksomhedens konkurrenceevne ved at bruge AI til at balancere innovation og effektivitet.

Innovationschefer, datastrateger og IT-specialister:
Fagfolk, der ønsker konkrete værktøjer til at integrere hybrid intelligens og generativ AI strategisk.

HR- og forretningsledere:
Beslutningstagere, der vil skabe en arbejdsplads, hvor mennesker og AI arbejder sammen om at skabe værdi.

Hvad lærer du?

Kurset kombinerer teori og praksis for at sikre, at du kan omsætte læringen direkte til din organisation. Du får:

  • Inspirerende oplæg: Indsigt i forskning og hybrid intelligens, AI’s muligheder og konkrete strategier.
  • Workshops og gruppeøvelser: Praktisk arbejde med AI-prototyper og strategisk planlægning.
  • Case studies: Erfaringer fra både danske og internationale virksomheder.

Efter kurset vil du kunne:

  • Udnytte hybrid intelligens til at balancere menneskelige og teknologiske styrker.
  • Skabe en klar vision og roadmap for GenAI-integration.
  • Lede forandringsprocesser og engagere medarbejdere gennem effektiv forandringsledelse.
  • Sikre ansvarlig brug af AI med fokus på datasikkerhed og governance.
  • Forstå status for generativ AI og algoritmiske fremtidsscenarier: autonome superagenter eller hybrid intelligens.
  • Få indsigt i forskellen mellem data science AI og generativ AI, og hvordan begge kan bruges strategisk.
  • Identificere og udvikle mikro-innovationer (effektive procesforbedringer) og makro-innovationer (strategiske gennembrud, der skaber varig konkurrencefordel).

Kurset strækker sig over to dage og består af:

kursusindhold

Program kommer snart.

Dag 1:
  • Introduktion til hybrid intelligens og generativ AI.
  • Workshop: Identifikation af AI-muligheder i din organisation.
  • Case study: Innovation gennem hybrid intelligens.
Dag 2:
  • Forandringsledelse og AI-kultur.
  • Datasikkerhed, governance og etiske retningslinjer.
  • Udvikling af vision og roadmap for AI-integration.
  • Opsamling og præsentation af strategiske planer.