Praktisk konflikthåndtering for fagpersoner

Ledelse
Dato
20. maj 2026 – 21. maj 2026
Varighed
2 dage
Lokation
Aarhus
Pris
DKK DKK 10.995 + moms

Om kurset

Konflikter er et grundvilkår for os mennesker, og vi møder dem alle – uanset om du er leder, HR-konsulent, sundhedsfaglig, tillidsrepræsentant, pædagogisk medarbejder eller i en kundevendt funktion.

Men alt for ofte står den enkelte medarbejder eller leder alene med ansvaret for at mægle og skabe dialog. Dette kursus i praktisk konflikthåndtering klæder dig på til at forstå, analysere og håndtere konflikter konstruktivt. For når konflikter håndteres rigtigt, kan de blive en vej til udvikling og forandring. 

På dette to-dagskursus lærer du at anvende mægling som et aktivt redskab og få styrket dine kommunikationsfærdigheder, så du kan skabe tillid og samarbejde blandt medarbejdere, kollegaer, kunder eller borgere. Men du får også et trygt rum, hvor du kan reflektere over dig selv, dine egne præferencer og din rolle i konflikter. 

Gennem øvelser og rollespil får du afprøvet teorierne i praksis med tæt sparring fra underviserne. 

Kurset ledes af Christian Gade, der er lektor ved Afdeling for Antropologi på Aarhus Universitet og centerleder ved Aarhus Centre for Conflict Management (Aarcon). Christian er en af landets førende forskere inden for konfliktmægling med en god portion praktisk erfaring fra politiet. 

Han suppleres som underviser af Bjarne Friis Pedersen, der er professionel konfliktmægler med stor erfaring i at løse konflikter fra nogle af Danmarks største organisationer.

Hvem er kurset for?

Kurset er relevant for dig, der arbejder med mennesker, samarbejder og relationer i både det offentlige og private. Du kan for eksempel være:

  • Leder og mellemleder.
  • Projektleder, teamleder og faglig koordinator.
  • HR- og organisationskonsulent.
  • Tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller anden medarbejderrepræsentant.
  • Ansat på en skole, i sundhedssektoren, socialområdet, jobcenter eller have en borgervendt funktion.
  • Kundeservicemedarbejder eller chef for kundeserviceafdeling.
  • Frivillig leder eller bestyrelsesmedlem i en forening/NGO.

Det vigtigste er, du ønsker at få et professionelt refleksionsrum om mæglerrollen i konflikter, en grundlæggende introduktion til konfliktmægling og praktiske værktøjer til at håndtere konflikter i hverdagen.

Hvad lærer du?

På dette praksisorienterede kursus får du via teori, øvelser og rollespil:

  • En grundlæggende forståelse for konfliktreaktionsmønstre, konfliktanalyse og konfliktudvikling.
  • Værktøjer til at analysere og adressere konflikter i praksis.
  • Styrkede evner i aktiv lytning, som er ét at mæglerens primære redskaber. 
  • Træning i mæglerrollen gennem cases og rollespil.
  • Indsigt i, hvordan du kan bruge konflikter til at skabe positiv udvikling, når du formår at håndtere konflikten rigtigt.

kursusindhold

Kurset kombiner teori og praksis, hvor nyeste forskning inden for feltet Kurset kombiner teori og praksis, hvor nyeste forskning inden for feltet suppleres med praktiske træningsøvelser og rollespil.

Konfliktmægling er inddelt i tre hovedfaser – og det samme gælder kurset:

  1. Forstå konflikten
    Reaktionsmønstre og konfliktens anatomi.
  2. Forstå din rolle i konflikten
    Analyse, kommunikation og din rolle som mægler.
  3. Håndter konflikten i praksis
    Konkrete værktøjer, aktiv lytning og metoder til at løse konflikten.

Øvelserne tager udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer og cases fra virkelige situationer. Mæglingstræningen foregå

praktisk information

Der kræves ingen forberedelse til kurset. Kurset er målrettet alle, der skal løse konflikter i deres arbejde.

Program

Program kommer snart.