Jacob Sherson

Professor MSO, Institut for Virksomhedsledelse

Professor og leder af Center for Hybrid Intelligens på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet.

Med sin baggrund som forsker kombinerer han dyb indsigt i hybrid intelligens og AI’s potentiale med en vision om, hvordan teknologi og mennesker kan arbejde sammen for at skabe bæredygtig innovation. Jacob Sherson er en internationalt anerkendt ekspert i fremtidens arbejdsmodeller, og han tilbyder en unik akademisk vinkel på, hvordan organisationer kan bruge AI til at skabe strategisk værdi og udvikle en menneskecentreret tilgang til teknologi.

Jacob Sherson er pioner inden for integration af grundforskning i algoritmer og psykologi med udviklingen af menneskecentrerede AI-løsninger, der både opkvalificerer medarbejdere og fremmer innovation i værdiskabelse på tværs af små og store virksomheder.

Hans metoder for hybrid intelligens er blevet anvendt i samarbejde med globale giganter som Adobe, Autodesk, Danske Bank, Arla og Mærsk, samt en lang række små og mellemstore virksomheder. Udover sit AI arbejde er Jacob involveret i Novo Nordisk Quantum Computing Programme og leder af EUs indsats for “quantum workforce and ecosystem development”.

Som rådgiver for både offentlige og private institutioner inden for AI og kvanteteknologier er Jacob Sherson en eftertragtet taler, bl.a. med en TedX-tale, der har fået over 300.000 visninger. Han er blevet hædret med en række prestigefyldte priser, herunder Falling Walls Award 2020 for Science and Innovation Management, Bold Award 2019 for Boldest AI Project, Grundfos Prisen 2018 og Ministeriel Forskningskommunikationspris 2017.