Franziska Günzel-Jensen
Forsker og lektor ved BSS på Aarhus Universitet
Som lektor ved Aarhus BSS forsker Franciska Günzel-Jensen i entreprenørskab, innovation og organisatorisk læring. Hendes forskning kredser blandt andet om, hvordan mennesker og organisationer lærer gennem eksperimenter, og hvordan fejl kan bruges som en aktiv drivkraft for udvikling og innovation.
På konferencen sætter Franciska Günzel-Jensen fokus på, hvad det vil sige at have et eksperimenterende mindset, og hvorfor det er blevet en afgørende kompetence for organisationer, der ønsker at udvikle sig i en kompleks og foranderlig verden. Hun giver indsigt i, hvordan ledere kan skabe en kultur, hvor medarbejdere tør afprøve nye idéer, lære af fejl og omsætte erfaringer til ny viden og bedre løsninger.