Josefine Klougart

Forfatter

Menneskets forbundethed med hinanden og med naturen

Josefine Klougart er en af Danmarks mest markante forfattere. Hun debuterede i 2010 med Stigninger og fald, der straks blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, og hendes værker er siden blevet oversat til flere sprog. Med sit poetiske og billedskabende sprog kredser hun om naturen, erindringen, tabet og menneskelivets skrøbelighed.

På Væredygtighedskonferencen kan du opleve hende i samtale med litteraturkritiker Lise Vandborg. Samtalen vil tage afsæt i Josefine Klougarts seneste bøger, romanen Alt dette kunne du få og essayet Efter naturen, og trække linjer til resten af forfatterskabet.

Samtalen vil udforske centrale temaer:

  • Menneskets forbundethed med hinanden og med naturen, og hvordan denne forbundethed er stærkest i barndommen og i moderskabet.

  • Hvordan moderskabet bringer os tættere på døden.

  • Litteraturen som en særlig erkendelsesform.

  • Hvad kunsten kan lære os om at være menneske.

Her får du muligheden for at komme helt tæt på et forfatterskab, der ikke alene har præget den danske samtidslitteratur, men også giver nye indsigter i, hvordan vi forstår os selv og vores plads i verden.