Lederidentitet som grundlag for succes

Ledelse
Dato
20. januar 2026
Varighed
4 kursusdage + 2 individuelle sparringer
Lokation
Aarhus Universitet
Pris
DKK 34.995 + moms

OM KURSET

Som afdelingsleder er der forventninger og pres fra alle sider. Du skal sikre, at afdelingen leverer til organisationens overordnede målsætning, samtidig med at samarbejdet skal fungere på tværs af funktioner, og at den enkelte medarbejder skal motiveres.

For at sikre den udvikling er der brug for både et lederidentitets-fundament og konkrete værktøjer til at løse opgaven.

Kurset strækker sig over fire måneder og består af fire kursusdage samt to personlige sparringer og opsamling med strategisk perspektivering.

 

Hvem er kurset for?

Kurset er målrettet funktionsledere med personale- og budgetansvar i både det private og offentlige, som ønsker at blive bedre ledere.

Du kan være:

  • leder for ledere.
  • leder på taktisk eller strategisk niveau.
  • leder i en mellemstor eller stor virksomhed.
  • en erfaren leder, der gerne vil forny dig og udvikle dine kompetencer.
  • en halverfaren leder, der gerne vil forberede sig til dit næste lederjob.
  • ejerleder, hvor virksomheden har vokset sig til et behov for en lederstruktur.

Kurset er kort sagt for ledere, som ønsker at udvikle sig. Ledere, som ønsker at blive bedre til den ledelsesopgave, de har.

hvad lærer du?

På kurset får du et stærkere fundament for din lederidentitet – nemlig dit personlige lederskab.

Dernæst får du en række ledelsesværktøjer, der er relevante og konkrete i forhold til den operative ledelsesfunktion, du står i. Det er eksempelvis værktøjer til at opbygge og udvikle et team, forandringsledelse, motiverende målsætning samt ledelse af diversitet og inklusion. Dette sættes i relation til virksomhedens overordnede strategi/formål.

Du får direkte og personlig støtte og hjælp til både at stå på din lederidentitet og til at omsætte ledelsesværktøjerne til praktiske løsninger i hverdagen.

På dette kursus får du:

  • Etableret din personlige lederidentitet som fundament for dit lederskab.
  • Konkrete værktøjer til teamudvikling, forandringsledelse og ledelse af diversitet og inklusion.
  • Praktisk træning i at omsætte værktøjerne til løsninger i din dagligdag.
  • Refleksion over og bevidsthed om din egen udvikling som leder.
  • Din egen lederfortælling som et personligt og professionelt kompas fremover.
AU CETERA reception 22.10.2024

KURSUSINDHOLD

Forløbet strækker sig over fire måneder og består af:

  • Fire kursusdage, hvor teori og praksis kombineres gennem undervisning, øvelser og refleksion.
  • To 1:1 sparringer med fokus på din lederidentitet og dine konkrete udfordringer. Tre ud af de i alt fire personlige sparringer med en underviser i dit eget miljø sikrer, at kombinationen af lederidentitet, ledelsesværktøjer og egen hverdag øves intenst.
  • Erfaringsudveksling i aktionsgrupper, hvor du kan dele udfordringer og løsninger med andre deltagere inden for forskellige ledelsestemaer.
  • Afsluttende opsamlingsdag, hvor du præsenterer og finpudser din personlige lederfortælling.
  • Mulighed for at opbygge eget alumnenetværk med andre afdelingsledere.

Indholdet omfatter emner som:

  • Opbygning og udvikling af teams.
  • Forståelsesbaseret ledelse.
  • Forandringsledelse og strategisk alignment.
  • Innovation kontra drift.
  • Motiverende målsætning og diversitet i ledelse.
  • Lederens ansvar for udvikling af kultur.
1. Kursusdag: Tirsdag d. 20. januar 2026

Det meningsfulde personlige lederskab

  • Lederidentitet
  • Min lederkarriere
  • Ledelse af egen arbejdstid
  • Relations opbygning til de vigtigste stakeholdere
  • Al tings årsag og virknings sammenhæng

Strategi i bevægelse

  • Forståelse af forretning, forretningsmodel & strategi
  • Strategi-analyse, -formulering og -implementering
  • At handle sig til de strategiske mål
2. Kursusdag – Onsdag d. 21. januar 2026

Ledelse af medarbejdere & teams

  • Ledelse af medarbejdere der har forskellige perspektiver på verden
  • Relationel koordinering når det stærke team skal udvikles
  • Motivation og det psykiske arbejdsmiljø
  • Professionelle samtaler og konflikthåndtering

Forståelsesbaseret ledelse

  • At medarbejdere og nøgle stakeholdere opfatter ”virkeligheden” forskelligt er ikke et problem – det er dynamik som indeholder de største potentialer
  • I syntesen frisættes nye indsigter
3. Kursusdag – Torsdag d. 5. marts 2026

Innovation kontra drift

  • Vidensbaseret innovation – den håndværksmæssige adgang til nye løsninger
  • Innovation og den grønne omstilling
  • Konstruktive konflikter viser vejen til innovation
  • Innovation kontra drift i samme afdeling

Ledelse af forandringsprocesser

  • Få hjernen med til en forandring
  • Klassiske og nye tilgange til forandringer
  • Hvad er det, som karakteriserer de succesfulde forandringsprocesser?
4. Kursusdag – Tirsdag d. 28. april 2026

Opsamling og strategisk perspektivering.

Når lederudvikling bliver til en kontinuerlig proces

  • Din lederfortælling færdiggøres

Lederens ansvar for udvikling af kultur

  • Pragmatisk ledelse i et kontinuerligt perspektiv
  • Den strategiske lederfortælling
  • Ledelse & kommunikation

PROGRAM

Program kommer snart